Velkommen til Gartneriet Birkebjerg

Gartneriet Birkebjerg ligger i Årslev på Fyn, og vi har specialiseret os i at dyrke specialsalater. Vi leverer således fire slags salat: lollo biondo, lollo rosa, frillice og hovedsalat til danske middagsborde og spisesteder. Desuden dyrker vi rød og grøn krålsalat, salat nova, og som de eneste i Nordeuropa producerer vi icebergsalat fra drivhus i perioden fra uge 12-22.

 

Vi håber, de kunder, der har set vores friske produkter i butikkerne, har lyst til at få mere at vide om dem og om vores dyrkningsmetoder.

 

På Gartneriet Birkebjerg lægger vi meget vægt på, at salaterne dyrkes under så skånsomme forhold som muligt med anvendelse af så få kemiske bekæmpelsesmidler som muligt. 
Hvor det kan lade sig gøre anvender vi biologiske midler. Moderne teknologi i vores store væksthuse gør det desuden muligt at styre fugtighedsgraden, så skimmelskader og skadedyr undgås.

 

Den rigtige emballage og pakning er også vigtig, hvis produkterne skal ud til forbrugerne i frisk og ubeskadiget tilstand, og det er et område, vi hele tiden arbejder på at gøre bedre. 
Vi arbejder f.eks. i køl, når salaterne skæres, så de bevarer friskheden.

 

På Gartneriet Birkebjerg arbejder vi i øjeblikket på en EuropGAP-certificering, hvilket er forbrugerens garanti for produktsikkerhed og renlighed, og som også betyder, at det enkelte produkt kan spores hele vejen igennem dyrkningsprocessen. Vi regner med, at certificeringen er i hus omkring årsskiftet.

 

Vi producerer salater året rundt. Hvis vi i vinterperioden ikke producerer nok til at døkke markedet, vil produktets oprindelsesland altid fremgå af emballagen. Salatens dyrkningstid varierer nemlig fra 4-12 uger alt efter Årstiden.

 

Vi besvarer gerne spørgsmål vedrørende vores produkter og dyrkningsmetoder. Klik blot på kontaktlinket i hovedmenuen.

På selve gartneriet har Christian Magaard 8500m  dyrkningsareal. Dertil kommer 12.500m andet steds på Fyn.